DANSK
VIGTIGT: VED AT BRUGE iPHONE, iPAD ELLER iPOD TOUCH (“iOS-ENHED”) ERKLÆRER LICENSTAGER SIG INDFORSTÅET MED AT VÆRE UNDERLAGT DE FØLGENDE BETINGELSER:
A. APPLE iOS-SOFTWARELICENSAFTALE
B. SUPPLERENDE BETINGELSER FOR APPLE PAY
C. KOMMUNIKATION FRA APPLE
APPLE INC.
iOS-SOFTWARELICENSAFTALE
Licens til en bruger
DENNE LICENSAFTALE FOR SOFTWARE (“LICENS”) BØR LÆSES GRUNDIGT IGENNEM FØR IBRUGTAGNING AF iOS-ENHEDEN ELLER OVERFØRSEL AF DEN SOFTWAREOPDATERING, DER FØLGER MED DENNE LICENSAFTALE. VED AT BRUGE iOS-ENHEDEN ELLER HENTE EN SOFTWAREOPDATERING ERKLÆRER LICENSTAGER SIG INDFORSTÅET MED AT VÆRE UNDERLAGT BETINGELSERNE I NÆRVÆRENDE LICENS. HVIS LICENSTAGER IKKE ØNSKER AT VÆRE BUNDET AF NEDENSTÅENDE LICENS, SKAL LICENSTAGER UNDLADE AT BRUGE iOS-ENHEDEN ELLER AT HENTE SOFTWAREOPDATERINGEN.
HVIS LICENSTAGER HAR KØBT EN iOS-ENHED FOR NYLIG OG IKKE ØNSKER AT VÆRE BUNDET AF BETINGELSERNE I LICENSAFTALEN, KAN LICENSTAGER RETURNERE iOS-ENHEDEN TIL APPLE STORE ELLER EN AUTORISERET FORHANDLER, HVOR DEN BLEV KØBT, INDEN FOR RETURPERIODEN OG FÅ KØBSPRISEN REFUNDERET I OVERENSSTEMMELSE MED APPLES RETURPOLITIK, SOM FINDES PÅ https://www.apple.com/legal/sales-support/.
1. Generelt.
(a) Apple Inc. (“Apple”) giver hermed licenstager licens til at bruge software (inklusive Boot ROM-kode, integreret software og anden tredjepartssoftware), dokumentation, grænseflader, indhold, skrifter og evt. data, som følger med iOS-enheden (“original iOS-software”), og som er opdateret eller erstattet af funktionsforbedringer, softwareopdateringer eller software til systemgendannelse fra Apple (“iOS-softwareopdateringer”), uanset om de forefindes som ROM (Read Only Memory) eller på andet medie (den originale iOS-software og iOS-softwareopdateringer kaldes under et “iOS-software”) i henhold til betingelserne i denne licensaftale. Apple og dets licensgivere bevarer ejendomsretten til selve iOS-softwaren og forbeholder sig alle de rettigheder, som ikke udtrykkeligt er givet til licenstager. Licenstager erklærer sig indforstået med, at betingelserne i nærværende licens gælder for alle Apple-apps, der evt. er indbygget i licenstagers iOS-enhed, medmindre en sådan app leveres med en separat licensaftale, og i så fald erklærer licenstager sig indforstået med, at betingelserne i den licens er gældende for licenstagers brug af appen.
(b) Apple vil efter eget valg evt. frigive iOS-softwareopdateringer. Evt. iOS-softwareopdateringer inkluderer ikke nødvendigvis alle de eksisterende softwarefunktioner eller nye funktioner, som Apple frigiver til nyere modeller af iOS-enheder. Brugen af iOS-softwareopdateringer er underlagt betingelserne i nærværende licensaftale fra Apple, medmindre iOS-softwareopdateringerne ledsages af en separat licensaftale. I så fald erklærer licenstager sig indforstået med, at betingelserne i den pågældende licensaftale vil være gældende.
(c) Hvis licenstager bruger funktionen ekspresindstilling til at indstille en ny iOS-enhed på basis af licenstagers eksisterende iOS-enhed, erklærer licenstager sig indforstået med, at betingelserne i nærværende Licensaftale vil gælde licenstagers brug af iOS-softwaren på licenstagers nye iOS-enhed, medmindre der følger en separat licensaftale med enheden. Hvis det er tilfældet erklærer licenstager sig indforstået med, at betingelserne i den licensaftale vil være gældende for licenstagers brug af den iOS-software. Licenstagers iOS-enhed vil regelmæssigt søge efter opdateringer til iOS-software hos Apple. Hvis der findes en opdatering, hentes og installeres opdateringen muligvis automatisk på licenstagers iOS-enhed og, hvis dette er relevant, også på licenstagers eksterne enheder. Ved at bruge Apple-software giver licenstager Apple tilladelse til at hente og installere automatiske iOS-softwareopdateringer på licenstagers iOS-enhed og eksterne enheder. Licenstager kan altid slå automatiske opdateringer fra ved at ændre indstillingerne for Automatiske opdateringer under Indstillinger > Generelt > Softwareopdatering.
2. Tilladt brug og begrænsninger i henhold til licens.
(a) I henhold til betingelserne i denne licensaftale har licenstager en begrænset og ikke eksklusiv licens til at bruge iOS-software på en iOS-enhed fra Apple. Medmindre det er tilladt i paragraf 2(b) nedenfor eller i en separat licensaftale mellem licenstager og Apple, tillader licensen ikke, at iOS-software findes på mere end en iOS-enhed fra Apple ad gangen, og iOS-software må ikke distribueres eller gøres tilgængelig via et netværk, hvor flere enheder kan bruge iOS-software samtidig. Denne licensaftale giver ikke licenstager ret til at bruge Apples grænseflader og andre immaterielle rettigheder tilhørende Apple til design, udvikling, produktion, licensering eller distribution af tjenester og tilbehør eller programmer fra tredjeparter til iOS-enheder. Nogle af disse rettigheder kan erhverves i henhold til en separat licens fra Apple. Der er flere oplysninger om udvikling af tredjepartsenheder og -tilbehør til iOS-enheder på https://developer.apple.com/programs/mfi/. Oplysninger om udvikling af programmer til iOS-enheder kan findes på https://developer.apple.com.
(b) I henhold til betingelserne i denne licens har licenstager en begrænset og ikke eksklusiv licens til at hente iOS-softwareopdateringer, som Apple evt. gør tilgængelige, til sin iOS-enhed for at opdatere eller gendanne software på alle iOS-enheder, som licenstager ejer eller kontrollerer. Licensen tillader ikke, at licenstager opdaterer eller gendanner software på iOS-enheder, som licenstager ikke kontrollerer eller ejer, og iOS-softwareopdateringer må ikke distribueres eller gøres tilgængelige via et netværk, hvor de kan bruges af flere enheder eller computere samtidig. Hvis licenstager henter en iOS-softwareopdatering til sin computer, må licenstager fremstille en kopi af de iOS-softwareopdateringer, der opbevares som en sikkerhedskopi i maskinlæsbar form på licenstagers computer, under forudsætning af at sikkerhedskopien indeholder de samme oplysninger om ophavsret og andre rettigheder som originalen.
(c) I den udstrækning Apple har præinstalleret Apple-apps fra App Store på licenstagers iOS-enhed på købstidspunktet (“Præinstallerede apps”), skal licenstager logge ind på App Store og forbinde disse Præinstallerede apps med licenstagers App Store-konto for at kunne bruge dem på iOS-enheden. Når licenstager forbinder Præinstallerede apps med sin App Store-konto, vil licenstager samtidig automatisk forbinde alle andre Præinstallerede apps på licenstagers iOS-enhed. Ved at vælge at forbinde Præinstallerede apps med sin App Store-konto erklærer licenstager sig indforstået med, at Apple må sende, indsamle, opbevare, behandle og bruge både det Apple-id, som bruges af App Store-kontoen, og en entydig hardware-id indsamlet fra licenstagers iOS-enhed, som entydige konto-id’er med det formål at kontrollere gyldigheden af licenstagers anmodning og give licenstager adgang til Præinstallerede apps via App Store. Hvis licenstager ikke ønsker at bruge de Præinstallerede apps, kan licenstager altid slette dem fra iOS-enheden.
(d) Licenstager må ikke og erklærer sig indforstået med ikke at ville eller give andre mulighed for at kopiere (medmindre det udtrykkeligt er tilladt i henhold til denne licensaftale), dekompilere, udføre “reverse engineering”, adskille, ændre eller afkryptere, forsøge at udskille kildekoden til eller fremstille andre produkter på grundlag af iOS-softwaren eller de tjenester, der leveres af iOS-softwaren, eller dele heraf (medmindre begrænsninger som ovenfor er forbudt af gældende lov eller i henhold til licensbetingelserne for Open Source-komponenter, som evt. følger med iOS-softwaren).
(e) iOS-software må bruges til kopiering af materiale, som ikke er beskyttet af ophavsret; materiale, som licenstager ejer rettighederne til; og materiale, som licenstager har ret til – eller fået tilladelse til – at kopiere. Adkomst og immaterielle rettigheder til indhold, der vises, opbevares på eller gøres tilgængeligt via licenstagers iOS-enhed, tilhører de respektive ejere af indholdet. Det pågældende indhold kan være beskyttet af ophavsret eller andre love og forordninger om immaterielle rettigheder og kan være underlagt betingelser for brug fra den tredjepart, der har leveret indholdet. Medmindre andet fremgår af nærværende licensaftale, giver denne licensaftale ikke licenstager nogen rettigheder med hensyn til brug af dette indhold, og den indeholder heller ingen garanti for, at dette indhold vil vedblive at være tilgængeligt.
(f) I henhold til betingelserne i denne licensaftale er licenstager berettiget til at bruge de Animoji- og Memoji-tegn, der følger med eller oprettes ved brug af iOS-software (“systemtegn”) (i) ved afvikling af iOS Software og (ii) til at skabe licenstagers eget originale indhold og projekter til licenstagers personlige, ikke-kommercielle brug. Ingen anden brug af systemtegnene er tilladt i henhold til denne licensaftale, herunder men ikke begrænset til, brug, reproduktion, visning, optræden, optagelse, publicering eller videreformidling af systemtegnene i en profitskabende, almennyttig eller kommerciel sammenhæng eller ved offentlig deling.
(g) Licenstager erklærer sig indforstået med at bruge iOS-software og -tjenester (som defineret nedenfor i paragraf 5) i overensstemmelse med gældende lov, inkl. lokale love i det land eller område, hvor licenstager er bosiddende, eller hvor licenstager henter eller bruger iOS-software og -tjenester. Funktionerne i iOS-softwaren og -tjenesterne er muligvis ikke tilgængelige på alle sprog eller i alle områder; nogle funktioner kan afhænge af området, og andre kan være begrænsede eller utilgængelige fra tjenesteudbyderen. Der kræves en Wi-Fi- eller mobildataforbindelse til nogle funktioner i iOS-softwaren og -tjenester.
(h) Brug af App Store kræver en entydig kombination af brugernavn og adgangskode, kaldet et Apple-id. Der kræves også et Apple-id til at få adgang til opdateringer af apps og visse funktioner i iOS-software og -tjenester.
(i) Licenstager erklærer sig indforstået med, at mange funktioner, indbyggede apps og tjenester i iOS-software transmitterer data, hvilket kan føre til udgifter ift. licenstagers abonnement, og at licenstager er ansvarlig for sådanne udgifter. Licenstager kan se og bestemme, hvilke programmer der må bruge mobildata, og se disse programmers anslåede dataforbrug under Mobildata i Indstillinger. Wi-Fi Assist vil desuden automatisk skifte til mobil, når licenstagers Wi-Fi-forbindelse er dårlig, hvilket kan resultere i øget forbrug af mobildata og få indflydelse på taksterne i licenstagers dataabonnement. Wi-Fi Assist er som standard slået til, men kan slås fra under Indstillinger. Der findes flere oplysninger i brugerhåndbogen til iOS-enheden.
(j) Hvis licenstager vælger at tillade automatiske programopdateringer, vil licenstagers iOS-enhed regelmæssigt søge efter opdateringer hos Apple til de apps, der ligger på licenstagers enhed, og hvis der findes en opdatering, hentes den automatisk og installeres på licenstagers enhed. Licenstager kan til enhver tid slå automatisk opdatering af apps helt fra ved at gå til Indstillinger, trykke på iTunes & App Store og slå opdateringer fra under Automatiske overførsler.
(k) Brug af en iOS-enhed i visse situationer kan virke distraherende, så der opstår en farlig situation (undgå f.eks. at skrive sms’er, når du kører bil, eller bruge hovedtelefoner, mens du cykler). Ved at bruge en iOS-enhed erklærer licenstager sig indforstået med at overholde regler, der forbyder eller begrænser brugen af mobiltelefoner eller hovedtelefoner (f.eks. kravet om at bruge håndfrie løsninger ved opkald under kørsel).
3. Overdragelse. Licenstager må ikke udleje, lease, udlåne, sælge, videredistribuere eller sublicensere iOS-software til andre. Licenstager har dog ret til at foretage en permanent overdragelse af alle licensrettigheder til iOS-software til en anden person i forbindelse med overdragelse af den iOS-enhed, hvorpå den er installeret, under følgende forudsætninger: (a) Overdragelsen skal omfatte iOS-enheden og al iOS-software, herunder alle enkelte komponenter og denne licens; (b) licenstager må ikke beholde nogen kopier af iOS-software eller dele heraf, herunder kopier på computere eller andre lagringsenheder; og (c) den part, som modtager iOS-software, skal læse og acceptere vilkår og betingelser i nærværende licens.
4. Tilladelse til brug af data. Når licenstager bruger sin enhed, sendes licenstagers telefonnummer og visse entydige id’er til licenstagers iOS-enhed til Apple for at give andre mulighed for at få forbindelse til licenstager via telefonnummeret ved brug af forskellige kommunikationsfunktioner i iOS-softwaren, f.eks. iMessage og FaceTime. Når licenstager bruger iMessage, opbevarer Apple muligvis licenstagers beskeder i krypteret form i en begrænset periode for at sikre, at de leveres. Du kan slå FaceTime eller iMessage fra via indstillingen FaceTime eller Beskeder på iOS-enheden. Visse funktioner som Analyse, Lokaliseringstjenester, Siri og Diktering kan kræve oplysninger fra licenstagers iOS-enhed for at kunne udføre deres respektive opgaver. Når licenstager slår disse funktioner til, vil det blive oplyst nærmere, hvilke oplysninger der sendes til Apple, og hvordan disse oplysninger vil blive brugt. Der er flere oplysninger her https://www.apple.com/dk/privacy/. Licenstagers oplysninger vil til enhver tid blive behandlet i overensstemmelse med Apples anonymitetspolitik, som kan læses på: https://www.apple.com/legal/privacy/.
5. Tjenester og materiale fra tredjeparter.
(a) iOS-software kan give adgang til Apples iTunes Store, App Store, Apple Books, Game Center, iCloud, Kort og andre tjenester og websteder fra Apple eller tredjeparter (under et kaldet “tjenester”). Disse tjenester findes evt. ikke på alle sprog eller i alle lande. Brug af disse tjenester kræver internetadgang, og brug af visse tjenester kræver evt. et Apple-id, accept af yderligere betingelser og betaling af ekstra gebyrer. Ved at bruge denne software i forbindelse med et Apple-id eller en anden Apple-tjeneste erklærer licenstager sig indforstået med de relevante betingelser for brug af den pågældende tjeneste, f.eks. de nyeste vilkår og betingelser for Apples medietjenester i det land, som licenstager bruger disse tjenester i. Disse vilkår og betingelser kan ses på https://www.apple.com/legal/internet-services/itunes/.
(b) Hvis licenstager tilmelder sig iCloud, er der muligvis adgang til visse iCloud-funktioner, f.eks. “iCloud-fotos”, “Min fotostream”, “Fælles album”, “Back Up” og “Find min iPhone”, direkte fra iOS-softwaren. Licenstager erklærer sig indforstået med, at brugen af iCloud og disse funktioner er underlagt de nyeste betingelser og vilkår for iCloud-tjenesten, som findes på: https://www.apple.com/legal/internet-services/icloud/.
(c) Indhold i appen News. Licenstagers brug af indhold, som bliver gjort tilgængeligt via appen News er udelukkende begrænset til personligt, ikke kommercielt brug, og giver ikke licenstager nogen ejendomsret til indhold og udelukker specielt – uden begrænsning – alle kommercielle eller reklamemæssige brugsrettigheder til sådant indhold. Det er desuden forbudt for licenstager at genpublicere, gentransmittere og reproducere evt. billeder, som licenstager har fået adgang til via News, som et selvstændigt arkiv.
(d) Kort. Korttjenesten og -funktionerne i iOS-softwaren (“Kort”), inkl. kortdækningen, kan variere efter område. Når licenstager bruger lokalitetsbaserede funktioner i Kort, f.eks. trinvis vejvisning, oplysninger om trafikafvikling og lokal søgning, sendes der evt. forskellige lokalitetsrelaterede oplysninger og oplysninger om brug til Apple, inklusive oplysninger om den geografiske placering af iOS-enheden i realtid, med henblik på at behandle licenstagers forespørgsler og forbedre Kort. Disse lokalitets- og brugsdata indsamles af Apple på en måde, som ikke gør det muligt at identificere licenstager personligt. Ved at bruge Kort erklærer licenstager sig indforstået med, at Apples, dets datterselskaber og agenter sender, indsamler, vedligeholder, behandler og benytter disse oplysninger med henblik på at levere og forbedre funktionen og tjenesten Kort og andre Apple-produkter og -tjenester. Apple kan også enten gøre visse ikke personlige oplysninger eller oplysninger, der ikke kan identificere dig personligt, tilgængelige for dets partnere og licensindehavere for at forbedre dets kort- og lokalitetsbaserede produkter og tjenester. Licenstager kan slå de lokalitetsbaserede funktioner i Kort fra via indstillingen Lokalitetstjenester på iOS-enheden ved at slå den individuelle lokalitetsindstilling til Kort fra. Visse funktioner i Kort, f.eks. trinvis vejvisning, er dog ikke tilgængelige, hvis licenstager slår lokalitetstjenester fra.
(e) Licenstager erklærer sig indforstået med, at disse tjenester kan inkludere indhold, som virker anstødeligt, uanstændigt eller krænkende, og som måske er forsynet med advarsler om anstødeligt sprog, samt at resultaterne af en søgning eller indtastning af en bestemt URL-adresse automatisk kan vise links til anstødeligt materiale, selvom det ikke er hensigten. Licenstager erklærer sig indforstået med, at brugen af tjenesterne sker på egen risiko, og at Apple, dets datterselskaber, agenter, direktører eller licensgivere ikke har noget ansvar for indhold, der kan forekomme anstødeligt, uanstændigt eller vulgært.
(f) Nogle tjenester kan vise, inkludere eller give adgang til indhold, data, oplysninger, programmer og materiale fra tredjeparter (“materiale fra tredjeparter”) eller vise links til tredjeparters websteder. Ved at bruge disse tjenester erklærer licenstager sig indforstået med, at Apple ikke har noget ansvar for at undersøge eller vurdere indholdet, nøjagtigheden, fuldstændigheden, aktualiteten, gyldigheden, lovligheden med hensyn til ophavsret, anstændigheden, kvaliteten eller andre aspekter af tredjeparters materiale eller websteder. Apple, dets agenter, partnere og datterselskaber yder ingen garanti for, anbefaler ikke og er ikke ansvarlig over for licenstager og andre personer for tredjeparters tjenester, materiale eller websteder eller for tredjeparters øvrige produkter. Henvisninger til tredjeparters websteder leveres kun af praktiske hensyn.
(g) Apple og dets leverandører af indhold yder ingen garanti for, at de aktiekurser, lokalitetsdata eller andre data, der vises af tjenesterne, er tilgængelige, nøjagtige, fuldstændige, pålidelige eller relevante. Økonomiske oplysninger, der vises af tjenesterne, har kun oplysende karakter og skal ikke opfattes som rådgivning i forbindelse med investering. Før licenstager udfører transaktioner med værdipapirer baseret på oplysninger, som er tilvejebragt via tjenesterne, bør licenstager rådføre sig med en økonomisk rådgiver, som er autoriseret til at udføre økonomisk rådgivning i licenstagers land eller område. De lokalitetsdata, der leveres af tjenesterne, inklusive Apple-tjenesten Kort, er kun beregnet til enkle navigations- og planlægningsformål og skal ikke benyttes i situationer, hvor der er behov for præcise lokalitetsoplysninger, eller hvor fejlagtige, upræcise, forsinkede eller ufuldstændige lokalitetsdata kan medføre dødsfald, personskader eller skader på ejendom og miljø. Licenstager erklærer sig indforstået med, at de resultater, som modtages fra tjenesten Kort, kan afvige fra de faktiske vej- eller terrænforhold pga. faktorer, der kan have indflydelse på nøjagtigheden af data i Kort, f.eks. – men ikke begrænset til – vejr-, vej- og trafikforhold og geopolitiske begivenheder. Af hensyn til sikkerheden skal licenstager ved brug af navigationsfunktionen altid være opmærksom på vejskilte og de aktuelle vejforhold. Følg reglerne for sikker trafikafvikling og gældende trafikregulativer, og vær opmærksom på, at vejledninger til fodgængere måske ikke inkluderer fortove og fodgængerstier.
(h) Ved at overføre indhold via tjenesterne erklærer licenstager at være ejer af alle rettigheder til – eller at have tilladelse til at overføre – dette indhold, og at indholdet ikke krænker nogen af betingelserne for brug af tjenesterne. Licenstager erklærer sig indforstået med, at der i tjenester findes indhold, oplysninger og materialer, der ejes af Apple, webstedets ejer eller deres licensgivere og er beskyttet af de relevante love om immaterielle rettigheder og andre love, inklusive – men ikke begrænset til – love om ophavsret. Licenstager erklærer sig indforstået med ikke at ville bruge dette indhold, disse oplysninger eller disse materialer til andet end tilladt brug af tjenesterne eller på andre måder, der strider imod betingelserne i nærværende licensaftale eller krænker en tredjeparts eller Apples immaterielle rettigheder. Tjenesterne eller dele heraf må ikke reproduceres på nogen måde. Licenstager erklærer sig indforstået med ikke at ville ændre, udleje, lease, udlåne, sælge, distribuere eller fremstille materiale på grundlag af disse tjenester og ikke at ville benytte tjenesterne på ulovlig vis, inklusive – men ikke begrænset til – bruge tjenesterne til at overføre computervira, orme, trojanske heste og anden ondsindet software ved hjælp af ulovlig netværksindtrængen eller overbelastning af netværk. Licenstager erklærer sig desuden indforstået med ikke at ville bruge tjenesterne til at chikanere, fornærme, forfølge, true, smæde eller på anden vis krænke en anden part og dennes rettigheder, og at Apple på ingen måde er ansvarlig for sådan brug af tjenesterne fra licenstagers side eller for evt. chikane, trusler, fornærmelser, krænkelser eller ulovligheder, som licenstager modtager pga. sin brug af disse tjenester.
(i) Tjenester og indhold fra tredjeparter, hvortil der er adgang, hvortil der henvises, eller som vises på iOS-enheden, er derudover ikke tilgængelige på alle sprog eller i alle lande og områder. Apple yder ingen garanti for, at disse tjenester og dette materiale fra tredjeparter er anstændige eller tilgængelige og kan bruges på et bestemt sted. Hvis licenstager vælger at bruge eller åbne disse tjenester og dette materiale fra tredjeparter, sker det på eget initiativ, og licenstager er selv ansvarlig for at overholde de relevante love, inklusive – men ikke begrænset til – de relevante lokale love samt love om anonymitet og dataindsamling. Deling eller synkronisering af fotos via licenstagers iOS-enhed kan resultere i, at metadata, inkl. oplysninger om, hvor og hvornår fotoet blev taget, og farveoplysninger sendes sammen med fotoene. Brug af Apple-tjenester (f.eks. iCloud-fotobibliotek) til at dele eller synkronisere sådanne fotos vil betyde, at Apple vil modtage og opbevare sådanne metadata. Apple og dets licensgivere forbeholder sig til enhver tid ret til at ændre, stoppe, fjerne eller slå adgang til tjenester fra uden varsel. Apple er under ingen omstændigheder ansvarlig for tab, der skyldes, at der ikke længere er adgang til disse tjenester. Apple kan desuden fastsætte begrænsninger med hensyn til brugen af og adgang til visse tjenester uden varsel, og uden at det medfører erstatningsansvar.
6. Ophør. Denne licens er gældende, indtil den opsiges. Licenstagers rettigheder i henhold til denne licens ophører automatisk eller bringes på anden vis til ophør uden varsel fra Apple, hvis licenstager ikke overholder betingelserne i aftalen. Når aftalen ophører, skal licenstager holde op med at bruge iOS-software. Paragrafferne 4, 5, 6, 7, 8, 9, 12 og 13 i denne licens gælder, selvom denne licens opsiges.
7. Ingen reklamationsret.
7.1 Hvis licenstager er en kunde, som er privat forbruger (dvs. en person, som ikke bruger iOS-software i forbindelse med sit fag, sin virksomhed eller sin profession), har licenstager evt. andre rettigheder i sit hjemland, så følgende begrænsninger ikke gælder, og hvis disse begrænsninger ikke er tilladt, gælder de ikke. Licenstager kan få flere oplysninger om sine rettigheder hos en forbrugerorganisation.
7.2 LICENSTAGER ERKLÆRER SIG INDFORSTÅET MED OG ER ENIG I, AT DET – FOR SÅ VIDT SOM DET ER LOVLIGT – HELT ER DENNES EGEN BESLUTNING OG PÅ DENNES RISIKO AT ANVENDE DEN AF NÆRVÆRENDE LICENS OMFATTEDE iOS-SOFTWARE OG EVT. TJENESTER UDFØRT AF ELLER ÅBNET VIA iOS-SOFTWAREN.
7.3 FOR SÅ VIDT SOM DET ER LOVLIGT, LEVERES iOS-SOFTWARE OG -TJENESTER, SOM DE “ER OG FOREFINDES”, MED ALLE FEJL OG UDEN GARANTI FOR FUNKTION ELLER ANDEN EGENSKAB. APPLE OG APPLES LICENSGIVERE (I PKT. 7 og 8 UNDER ÉT KALDET “APPLE”) FRASKRIVER SIG HERMED ENHVER GARANTI I FORBINDELSE MED iOS-SOFTWARE OG -TJENESTER, INKLUSIVE – MEN IKKE BEGRÆNSET TIL – ENHVER GARANTI FOR GODT KØBMANDSKAB, EGNETHED TIL BESTEMTE FORMÅL OG UFORSTYRRET BESIDDELSE ELLER ENHVER GARANTI FOR, AT TREDJEPARTERS RETTIGHEDER IKKE KRÆNKES.
7.4 APPLE YDER INGEN GARANTI FOR, AT iOS-SOFTWARE OG -TJENESTER KAN BENYTTES UDEN AFBRYDELSER, AT FUNKTIONERNE I ELLER TJENESTERNE, DER AFVIKLES ELLER LEVERES AF iOS-SOFTWARE VIL OPFYLDE LICENSTAGERS BEHOV, AT AFVIKLINGEN AF iOS-SOFTWARE OG -TJENESTER VIL FORLØBE FEJLFRIT OG UDEN AFBRYDELSER, AT TJENESTER VIL VEDBLIVE MED AT BLIVE GJORT TILGÆNGELIGE, AT EVENTUELLE FEJL I iOS-SOFTWARE ELLER -TJENESTER VIL BLIVE RETTET, ELLER AT iOS-SOFTWARE ER KOMPATIBEL ELLER KAN SAMARBEJDE MED SOFTWARE, PROGRAMMER ELLER TJENESTER FRA TREDJEPARTER. INSTALLERING AF DENNE iOS-SOFTWARE KAN HAVE BETYDNING FOR TILGÆNGELIGHEDEN OG BRUGEN AF SOFTWARE, PROGRAMMER ELLER TJENESTER FRA TREDJEPARTER SAMT APPLES PRODUKTER OG TJENESTER.
7.5 LICENSTAGER ERKLÆRER SIG DESUDEN INDFORSTÅET MED, AT iOS-SOFTWARE OG -TJENESTER IKKE ER BEREGNET ELLER EGNET TIL BRUG I SITUATIONER ELLER OMGIVELSER, HVOR FEJL ELLER FORSINKELSER ELLER UNØJAGTIGHEDER I INDHOLD, DATA ELLER OPLYSNINGER, DER LEVERES AF iOS-SOFTWARE ELLER -TJENESTER, KAN MEDFØRE DØDSFALD, PERSONSKADE, OMFATTENDE FYSISKE ØDELÆGGELSER ELLER MILJØSKADER, INKLUSIVE – MEN IKKE BEGRÆNSET TIL – DRIFT AF ATOMREAKTORER, NAVIGATIONSSYSTEMER TIL LUFTFART, KOMMUNIKATIONSSYSTEMER, SYSTEMER TIL STYRING AF LUFTTRAFIKKEN, RESPIRATORER ELLER VÅBENSYSTEMER.
7.6 INGEN MUNDTLIGE ELLER SKRIFTLIGE OPLYSNINGER ELLER RÅD FRA APPLE ELLER EN PERSON ELLER ET SELSKAB AUTORISERET AF APPLE KAN I NOGET TILFÆLDE TRÆDE I STEDET FOR BETINGELSERNE I DENNE LICENS. SKULLE iOS-SOFTWARE ELLER -TJENESTER VISE SIG AT VÆRE DEFEKTE, PÅHVILER DET LICENSTAGER AT INDESTÅ FOR ALLE OMKOSTNINGER I FORBINDELSE MED SERVICERING, REPARATION ELLER RETTELSE. OVENNÆVNTE BEGRÆNSEDE REKLAMATIONSRET GÆLDER ALENE I DEN UDSTRÆKNING, UFRAVIGELIGE LOVBESTEMMELSER IKKE ER TIL HINDER HERFOR.
8. Begrænsning af ansvar. APPLE, DETS DATTERSELSKABER, AGENTER ELLER DIREKTØRER ER UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER, HELLER IKKE I TILFÆLDE AF UAGTSOMHED, ERSTATNINGSPLIGTIG FOR TILFÆLDIGE ELLER SPECIELLE SKADER, FØLGESKADER (HERUNDER DRIFTSTAB), ØDELÆGGELSE ELLER TAB AF DATA, FEJL DER MEDFØRER, AT DER IKKE KAN SENDES ELLER MODTAGES DATA (INKLUSIVE – MEN IKKE BEGRÆNSET TIL – KURSUSINSTRUKTIONER, -OPGAVER OG -MATERIALER), DRIFTSAFBRYDELSER ELLER ANDRE SKADER ELLER TAB, DER MÅTTE OPSTÅ SOM RESULTATET AF BRUG/IKKE BRUG AF iOS-SOFTWARE OG -TJENESTER ELLER SOFTWARE ELLER PROGRAMMER FRA TREDJEPARTER TIL BRUG MED iOS-SOFTWARE, UANSET OM APPLE ER BLEVET ADVISERET OM MULIGHEDEN FOR SÅDANNE SKADER. UDELUKKELSEN AF ELLER BEGRÆNSNINGEN I ANSVAR FOR PERSONSKADER OG FØLGESKADER GÆLDER DOG ALENE I DEN UDSTRÆKNING, UFRAVIGELIGE LOVBESTEMMELSER IKKE ER TIL HINDER HERFOR. Apples samlede erstatningspligt over for licenstager for enhver skade, ethvert tab eller foranstaltninger kan maksimalt udgøre to hundrede og halvtreds amerikanske dollar ($250,00). Ovenstående begrænsning af Apples ansvar gælder alene i den udstrækning, ufravigelige lovbestemmelser ikke er til hinder herfor.
9. Digitale certifikater. iOS-software indeholder funktioner, som gør det muligt for den at acceptere digitale certifikater udstedt af Apple eller tredjeparter. LICENSTAGER BÆRER DET FULDE ANSVAR FOR AT BESLUTTE, OM VEDKOMMENDE VIL STOLE PÅ ET CERTIFIKAT, HVAD ENTEN DET ER UDSTEDT AF APPLE ELLER EN TREDJEPART. BRUGEN AF DIGITALE CERTIFIKATER SKER FOR EGEN RISIKO. FOR SÅ VIDT SOM DET ER LOVLIGT, YDER APPLE INGEN UDTRYKKELIGE ELLER UNDERFORSTÅEDE GARANTIER MED HENSYN TIL GODT KØBMANDSKAB ELLER EGNETHED TIL BESTEMTE FORMÅL, NØJAGTIGHED ELLER SIKKERHED OG YDER INGEN GARANTIER FOR, AT TREDJEPARTERS RETTIGHEDER IKKE KRÆNKES MED HENSYN TIL DIGITALE CERTIFIKATER.
10. Eksportkontrol. Licenstager må kun bruge og eksportere eller reeksportere iOS-software i overensstemmelse med gældende amerikansk lov og med gældende lov i det land, hvor iOS-software blev købt. I særdeleshed – men ikke begrænset til – må iOS-software ikke eksporteres eller reeksporteres (a) til lande, som er underlagt handelsboykot fra USA, eller (b) til personer opført på det amerikanske finansministeriums liste over “Specially Designated Nationals” eller på det amerikanske handelsministeriums “Denied Person’s List or Entity List” eller nogen andre lister over begrænsede parter. Ved at bruge iOS-software garanterer licenstager ikke at være bosiddende i et af ovennævnte lande eller være opført på nogen af ovennævnte lister. Licenstager erklærer sig desuden indforstået med ikke at ville bruge iOS-software til forbudte formål i henhold til gældende amerikansk lov, inklusive – men ikke begrænset til – udvikling, design og fremstilling af kernevåben, missiler og kemiske eller biologiske våben.
11. Amerikanske offentlige myndigheder som slutbrugere. iOS-software og tilhørende dokumentation er defineret som “Commercial Items” i henhold til 48 C.F.R. §2.101 og som bestående af “Commercial Computer Software” og “Commercial Computer Software Documentation” i henhold til 48 C.F.R.§12.212 eller 48 C.F.R. §227.7202. I henhold til 48 C.F.R. §12.212 og 48 C.F.R. §227.7202-1 til 227.7202-4 gives amerikanske offentlige myndigheder som slutbrugere licens til “Commercial Computer Software” og “Commercial Computer Software Documentation” (i) kun som “Commercial Items” (i) og kun med de rettigheder, som andre slutbrugere har i henhold til denne licensaftale. Alle rettigheder til upubliceret materiale forbeholdes i henhold til den amerikanske lov om ophavsret.
12. Gældende lovgivning og tilsidesættelse af bestemmelser. Denne licens er underlagt lovgivningen i staten Californien med undtagelse af bestemmelserne om retstvister. Licensen er ikke underlagt FN-konventionen vedr. aftaler om internationale løsørekøb. Hvis licenstager er privat forbruger med bopæl i Storbritannien, er nærværende licensaftale underlagt gældende lokal lov. Hvis en retsinstans skulle finde, at en paragraf eller en del af en paragraf i denne licens er i modstrid med gældende ret, skal resten af denne licens stadig gælde i fuldt omfang.
13. Komplet licensaftale; sprogforrang. Denne licens udgør den eneste aftale mellem licenstager og Apple med hensyn til brugen af iOS-software og erstatter alle tidligere eller nuværende aftaler herom. Ingen tilføjelser eller ændringer til nærværende licens vil være bindende, medmindre de er udfærdiget skriftligt og underskrevet af Apple. Alle oversættelser af denne licens foretages pga. lokale lovkrav, og i tilfælde af uoverensstemmelse mellem den engelske version af licensaftalen og den oversatte version er den engelske version altid den gældende, for så vidt som dette ikke er ulovligt i henhold til gældende lokal lov.
14. Tredjeparters rettigheder. Dele af iOS-software bruger eller inkluderer software fra tredjeparter og andet materiale, der er beskyttet af ophavsret. Oplysninger om rettigheder, licensbetingelser og ansvarsfraskrivelser til dette materiale findes i den elektroniske dokumentation til iOS-software, og licenstagers brug af dette materiale er underlagt de respektive rettighedshaveres betingelser. Brug af Googles Safe Browsing-tjeneste er underlagt Googles servicevilkår (https://www.google.com/intl/da/policies/terms/) og Googles privatlivspolitik (https://www.google.com/intl/da/policies/privacy/).
15. Brug af MPEG-4; bemærkning om H.264/AVC.
(a) iOS-software gives i licens i henhold til MPEG-4-systempatentets kodning i overensstemmelse med MPEG-4-systemstandarden. Dog kræves en ekstra licens og betaling af afgift for kodning i forbindelse med (i) data, der lagres på eller kopieres til fysiske medier, hvis der er betalt en afgift pr. titel, og/eller (ii) data, som overføres til en slutbruger med henblik på permanent lagring og/eller brug, hvis der er betalt en afgift pr. titel. Ekstra licenser kan indhentes fra MPEG LA, LLC. Der findes flere oplysninger på adressen http://www.mpegla.com.
(b) iOS-software indeholder funktioner til kodning og/eller afkodning af MPEG-4-video. iOS-software gives i licens i henhold til MPEG-4 Visual Patent Portfolio License til personlig og ikke kommerciel brug af en almindelig forbruger i forbindelse med (i) kodning af video i overensstemmelse med MPEG-4 Visual Standard (“MPEG-4-video”) og/eller (ii) afkodning af MPEG-4-video, som er kodet af en almindelig forbruger som led i personlig og ikke kommerciel aktivitet, og/eller MPEG-4-video, som leveres af en videoudbyder i overensstemmelse med en licens fra MPEG LA. Der er ikke givet nogen licens, hverken direkte eller indirekte, til nogen anden brug. Der kan indhentes flere oplysninger, inklusive oplysninger om reklame-, intern og kommerciel brug og licens hertil, fra MPEG LA, LLC. Se http://www.mpegla.com.
(c) Da iOS-software indeholder funktioner til AVC-kodning og/eller -afkodning, kræver kommerciel brug af H.264/AVC yderligere licens, og følgende betingelser gælder: LICENSEN TIL AVC-FUNKTIONERNE I iOS-SOFTWARE GÆLDER KUN TIL PERSONLIG OG IKKE KOMMERCIEL BRUG TIL AT (i) KODE VIDEO I OVERENSSTEMMELSE MED AVC-STANDARDEN (“AVC-VIDEO”) OG/ELLER (ii) AFKODE AVC-VIDEO, DER ER KODET AF EN BRUGER SOM ET LED I PERSONLIGE OG IKKE KOMMERCIELLE AKTIVITETER, OG/ELLER AVC-VIDEO, SOM ER LEVERET AF EN VIDEOUDBYDER MED LICENS TIL AT LEVERE AVC-VIDEO. OPLYSNINGER OM ANDEN BRUG OG LICENSER KAN INDHENTES FRA MPEG LA L.L.C. SE http://www.mpegla.com.
16. Begrænsninger på Yahoo-søgetjenesten. Den Yahoo-søgetjeneste, der er tilgængelig via Safari, gives i licens til brug i følgende lande og områder: Argentina, Aruba, Australien, Bahamas, Barbados, Belgien, Bermuda, Brasilien, Bulgarien, Canada, Cayman Islands, Chile, Colombia, Cypern, Danmark, Den Dominikanske Republik, Ecuador, El Salvador, Filippinerne, Finland, Frankrig, Grenada, Grækenland, Guatemala, Holland, Indien, Indonesien, Irland, Island, Italien, Jamaica, Japan, Kina (fastlandet), Hongkong, Taiwan, Letland, Litauen, Luxembourg, Malaysia, Malta, Mexico, New Zealand, Nicaragua, Norge, Panama, Peru, Polen, Portugal, Puerto Rico, Rumænien, Schweiz, Singapore, Slovakiet, Slovenien, Spanien, St. Lucia, St. Vincent, Storbritannien, Sverige, Sydkorea, Thailand, Tjekkiet, Trinidad og Tobago, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn, Uruguay, USA, Venezuela og Østrig.
17. Bemærkning om Microsoft Exchange. E-post-indstillingen til Microsoft Exchange i iOS-software må kun bruges til trådløs synkronisering af oplysninger, f.eks. e-post, kontakter, kalendere og opgaver, mellem iOS-enheden og Microsoft Exchange Server eller anden serversoftware, som Microsoft har licenseret til implementering af Microsoft Exchange ActiveSync-protokollen.
EA1566
21/02/2019
————————————
Supplerende betingelser for Apple Pay
Disse Supplerende betingelser for Apple Pay (disse “Supplerende betingelser”) er et supplement til Apple iOS-softwarelicensaftalen (“Licens”); licenstagers brug af funktionen Apple Pay er underlagt både Licensen og nærværende Supplerende betingelser, som skal opfattes som en “Tjeneste” i henhold til licensen. De ord og udtryk, der er skrevet med store forbogstaver i disse Supplerende betingelser, har den betydning, der er brugt i Licensen.
1. Oversigt og brugsbegrænsninger
Med Apple Pay kan licenstager:
• lagre virtuelle repræsentationer af kredit-, debetkort og forudbetalte kort, inklusive kredit- og debetkort samt forudbetalte kort til butikker, og Apple Pay Cash-kortet, som understøttes af funktionen Apple Pay (“Understøttede betalingskort”), og bruge understøttede iOS-enheder til at foretage kontaktfri betaling i udvalgte lokaliteter eller i apps og på websteder;
• bruge bonus- og gavekort, der opbevares i Wallet (“Kort kompatible med Apple Pay” og sammen med understøttede betalingskort, “Understøttede kort”) til at foretage kontaktfrie køb med bonus- og gavekort i udvalgte butikker som en del af kontaktfri betaling vha. Apple Pay; og
• sende betaling fra person til person til andre brugere af Apple Pay.
Apple Pay-funktionerne i iOS-software er muligvis kun tilgængelige i udvalgte områder, med udvalgte kortudstedere, finansielle institutioner og i udvalgte butikker. Funktioner kan variere efter område, udsteder og butik.
Hvis licenstager vil bruge Apple Pay, skal licenstager have et Understøttet kort. Understøttede kort kan ændres fra tid til anden. For at kunne sende eller modtage betaling fra person til person skal licenstager desuden have et Apple Pay Cash-kort.
Understøttede betalingskort og betaling fra person til person er forbundet med det Apple-id, som licenstager har brugt til at logge ind på iCloud for at anvende disse funktioner. Understøttede kort er kun tilgængelige for enkeltpersoner på 13 år og derover og kan være underlagt flere aldersbaserede begrænsninger fra iCloud eller det Understøttede kort, som licenstager forsøger at benytte. Apple Pay Cash-kortet og muligheden for at sende og modtage betaling fra person til person er kun tilgængelige for personer på 18 år og derover.
Apple Pay er beregnet på licenstagers personlige brug og kan kun bruges til licenstagers egne Understøttede kort. Hvis licenstager bruger et understøttet firmakort, erklærer licenstager, at det gøres med arbejdsgiverens godkendelse, og at licenstager har godkendelse til at binde arbejdsgiveren til nærværende betingelser for brug og alle transaktioner udført ved brug af denne funktion. Hvis licenstager sender eller modtager betaling fra person til person, garanterer licenstager, at det gøres til licenstagers eget personlige, ikke kommercielle brug.
Licenstager erklærer sig enig i ikke at bruge Apple Pay til ulovlige eller svigagtige formål eller nogen andre formål, som er forbudt i henhold til Licensen og nærværende Supplerende betingelser. Licenstager erklærer sig desuden enig i at bruge Apple Pay i overensstemmelse med gældende love og regulativer. Licenstager erklærer sig enig i ikke at ville forstyrre eller afbryde Apple Pay-tjenesten (herunder at få adgang til tjenesten vha. automatiske midler), servere eller netværk, som er forbundet med tjenesten, eller regler, krav og regulativer for netværk, der er forbundet med tjenesten (inklusive ulovlig adgang til, brug eller overvågning af data eller trafik på disse);
2. Apples forhold til licenstager
Med Apple Pay kan licenstager oprette en virtuel repræsentation af sine Understøttede kort på licenstagers understøttede iOS-enhed. Men Apple behandler ikke betalinger eller andre korttransaktioner uden betaling (f.eks. indsættelse eller indløsning af beløb), modtager, ligger inde med eller overfører heller ikke licenstagers midler eller har nogen anden kontrol over betalinger, returneringer, refusioner, bonusser, værdi, rabatter eller andre kommercielle aktiviteter, der kan opstå på basis af licenstagers brug af denne funktion.
Betingelserne i kortholderaftaler med licenstagers kortudsteder vil fortsat være bestemmende for licenstagers brug af Understøttede kort og deres brug i forbindelse med Apple Pay. På lignende måde er licenstagers deltagelse i eventuelle bonusfordele eller gavekortprogrammer i butikker og licenstagers brug af Kort kompatible med Apple Pay i forbindelse med Apple Pay underlagt vedkommende butiks vilkår og betingelser.
Apple Pay Cash-kortet og muligheden for at sende og modtage betaling fra person til person findes kun i USA og er tjenester, som leveres af Green Dot Bank, medlem af FDIC. Når licenstager slår disse funktioner til i Apple Pay, åbner licenstager en konto hos Green Dot Bank, og når licenstager sender eller modtager betaling fra person til person eller indsætter eller hæver penge fra licenstagers Apple Pay Cash-kort, vil Green Dot Bank være ansvarlig for at modtage og sende licenstagers penge til den påtænkte modtager. Den finansielle institution, der er ansvarlig for at tilbyde Apple Pay Cash og betaling fra person til person inde fra Apple Pay, kan ændres, og licenstagers brug af sådanne funktioner er underlagt vilkår og betingelser for disse funktioner.
Der er intet i Licensen eller nærværende Supplerende betingelser, som ændrer betingelserne i licenstagers evt. kortholder-, bruger- eller butiksaftale, og sådanne betingelser vil fortsat være bestemmende for licenstagers brug af det gældende Understøttede kort eller betalingsfunktionen fra person til person i Apple Pay og deres virtuelle repræsentation på licenstagers iOS-enhed. Licenstager erklærer sig enig i, at Apple ikke er en del af licenstagers kortholder- eller butiksaftale, og Apple er heller ikke ansvarlig for: (a) disse betalingskorts, bonuskorts og værdikorts indhold, nøjagtighed eller utilgængelighed, ej heller for kommercielle aktiviteter, transaktioner eller køb ved brug af funktionaliteten i Apple Pay; og (b) Apple er heller ikke på nogen måde involveret i bevilling af kredit eller vurdering af kreditværdighed; eller (c) indsættelse eller indløsning af beløb på værdikort iht. en butiks bonusprogram; eller (d) betaling af eller genopfyldning af forudbetalte kort; (e) afsendelse eller modtagelse af betaling fra person til person; eller (f) indsættelse, indløsning eller hævning af penge fra licenstagers Apple Pay Cash-kort.
I tilfælde af uoverensstemmelser eller spørgsmål mht. betalingskort, bonuskort, gavekort eller tilknyttede kommercielle aktiviteter bedes licenstager kontakte den pågældende udsteder eller butik. Ved spørgsmål angående Apple Pay Cash-kortet eller betaling fra person til person kan henvendelse ske til Apple-support.
3. Personlige oplysninger
Apple Pay kræver nogle oplysninger fra licenstagers iOS-enhed for at kunne tilbyde hele oplevelsen. Når licenstager bruger Apple Pay Cash-kortet eller sender eller modtager betaling fra person til person, indsamles der desuden oplysninger om licenstagers transaktioner, og disse oplysninger bevares for at sikre vedligeholdelse af licenstagers konto, forhindre svindel og opfylde lovmæssige krav. Licenstager kan finde flere oplysninger om de data, der indsamles, bruges eller deles som en del af licenstagers brug af Apple Pay, Apple Pay Cash-kortet eller betaling fra person til person med Apple Pay ved at læse Om Apple Pay og anonymitet (som findes i Wallet & Apple Pay på licenstagers iOS-enhed eller i appen Watch på en parret iOS-enhed) eller besøge https://www.apple.com/dk/privacy. Ved at bruge disse funktioner erklærer licenstager sig indforstået med, at Apple, dets datterselskaber og agenter sender, indsamler, vedligeholder, behandler og benytter alle førnævnte oplysninger med henblik på at levere funktionaliteten i Apple Pay.
4. Sikkerhed; mistede enheder eller enheder, der er slået fra
Apple Pay opbevarer virtuelle repræsentationer af licenstagers Understøttede kort, og disse skal beskyttes på samme måde som kontanter eller fysiske kredit-, debetkort, forudbetalte kort, bonus- og gavekort. Hvis koden til licenstagers enhed overdrages til en tredjepart, eller en tredjepart får tilladelse til at tilføje vedkommendes fingeraftryk til brug med Touch ID eller aktivering af Face ID, kan vedkommende muligvis foretage betalinger, sende, anmode om eller modtage betaling fra person til person, hæve penge på licenstagers Apple Pay Cash-kort eller modtage eller indløse bonus eller tilgodehavender vha. Apple Pay på licenstagers enhed. Licenstager er eneansvarlig for at vedligeholde sikkerheden på enheden og beskytte adgangskoden. Licenstager erklærer sig enig i, at Apple ikke er ansvarlig, hvis licenstager mister eller deler adgangen til licenstagers enhed. Licenstager erklærer sig enig i, at Apple ikke er ansvarlig, hvis licenstager foretager uautoriserede ændringer i iOS (f.eks. i form af “jailbreak”).
Licenstager skal muligvis slå flere sikkerhedsforanstaltninger til, f.eks. tofaktorgodkendelse til licenstagers Apple-id, for at kunne få adgang til bestemte funktioner i Apple Pay, inkl. Apple Pay Cash-kortet eller betaling fra person til person med Apple Pay. Hvis licenstager senere fjerner disse sikkerhedsfunktioner, vil licenstager måske ikke kunne fortsætte med at få adgang til bestemte funktioner i Apple Pay.
Hvis licenstagers enhed mistes eller stjæles, og Find min iPhone er slået til, kan licenstager bruge Find min iPhone til at forsøge at suspendere muligheden for at betale med de virtuelle Understøttede betalingskort eller sende betaling fra person til person på den pågældende enhed ved at aktivere funktionen Mistet. Licenstager kan også slette sin enhed, som vil forsøge at suspendere muligheden for at betale med de virtuelle Understøttede betalingskort eller for at sende betaling fra person til person på enheden, og det vil også forsøge at fjerne Kort kompatible med Apple Pay. Licenstager bør også kontakte udstederen af licenstagers Understøttede betalingskort, den butik, som har udstedt licenstagers Kort kompatible med Apple Pay, og Apple i tilfælde af licenstagers Apple Pay Cash-kort, for at forhindre uautoriseret adgang til licenstagers virtuelle Understøttede kort.
Hvis licenstager rapporterer om eller Apple har mistanke om svigagtige eller lyssky aktiviteter, erklærer licenstager sig indforstået med at samarbejde med Apple i en evt. undersøgelse og til at benytte evt. forholdsregler til forhindring af svindel, som Apple måtte foreskrive.
5. Begrænset ansvar
UD OVER DE ANSVARSFRASKRIVELSER OG ANSVARSBEGRÆNSNINGER, SOM ER ANFØRT I NÆRVÆRENDE LICENS, PÅTAGER APPLE SIG IKKE NOGET ANSVAR FOR KØB, BETALINGER, TRANSAKTIONER ELLER ANDRE KOMMERCIELLE AKTIVITETER FORETAGET VHA. FUNKTIONEN APPLE PAY, OG LICENSTAGER ERKLÆRER SIG INDFORSTÅET MED UDELUKKENDE AT BENYTTE EVT. AFTALER MED LICENSTAGERS KORTUDSTEDER, BETALINGSNETVÆRK, FINANCIELLE INSTITUTIONER ELLER BUTIK MHB. AT LØSE EVT. SPØRGSMÅL OG UOVERENSSTEMMELSER ANGÅENDE LICENSTAGERS UNDERSTØTTEDE KORT, BETALING FRA PERSON TIL PERSON OG TILKNYTTEDE KOMMERCIELLE AKTIVITETER.
————————————
KOMMUNIKATION FRA APPLE
Hvis Apple har brug for at kontakte licenstager angående licenstagers produkt eller konto, erklærer licenstager sig indforstået med at modtage kommunikation via e-post. Du erklærer dig enig i, at en sådan kommunikation, som du modtager elektronisk fra Apple, overholder alle juridiske krav til kommunikation.